ØK's Almennyttige Fond
ØK’s Almennyttige Fond støtter primært projekter og aktiviteter, som kan styrke og udbygge relationerne og de erhvervsmæssige interesser mellem Danmark og de lande, hvor ØK har ydet og fortsat yder en erhvervsmæssig indsats, i særdeleshed i de asiatiske lande.
Fondens vedtægtsmæssige formål har fokus på forskning, humanitære opgaver, miljøbeskyttelse samt uddannelsesmæssige formål, men også kunstneriske og nationale formål kan tilgodeses.
Fonden uddeler ikke et fast beløb hvert år, men behandler løbende relevante ansøgninger. Fonden kan yde støtte som kontantbeløb, der enten udbetales på én gang eller løbende tilfalder modtageren i en nærmere fastsat periode. Endvidere kan støtte ydes i form af lån på fordelagtige vilkår.
Fonden ejer Asia House og har også blandt sine formål at forvalte ØK's historiske arv samt formidle kendskabet til ØKs erhvervshistoriske virke.
Fonden blev stiftet i 1988.
Donationer i December
Fonden støtter Dok 1 i Helsingør,
Onsevig Museum og DJØF Business Class i Kina
Bestyrelsen for ØK´s Almennyttige Fond besluttede på sit sidste møde i år at forhøje en donation på 4 mill. kr. med yderligere 800.000 kr. til opførelsen af søfartsmuseet, Dok 1, i Helsingør.
Desuden modtager 30 unge DJØF´er 50.000 kr. til deres projekt, Doing Business in China. De skal med fokus på Kina øge samarbejdet på basis af deres akademiske færdigheder til praksis for erhvervslivet.
Fondens bestyrelse har også besluttet at støtte det lille Onsevig Museum ved Nakskov med 50.000 kr. Midlerne skal her bruges til at øge den virtuelle oplevelse for museets gæster. Onsevig var i sin tid en meget vigtig livsnerve for arbejdskraft til ØK´s skibsværft i Nakskov.
ØK´s Almennyttige Fond, der administreres i Asia House på Indiakaj i København, har dermed i alt bevilget 2.265.000 kr. i 2011 til fondens formål.
Donationer
ØK's Almennyttige Fond støtter hvert år en række forskellige aktiviteter. I 2008 blev mere end 3,6 mio. kr. doneret af Fonden
Læs mere her

